Skolevej 5, 6270 Tønder, Tlf.: 74721765
Dagen i Børnegården

Vi starter dagen stille og roligt.

Fra 6.00 - 7.30 er vi i alrummet.. Der tilbydes cornflakes og havregryn, til de børn som ikke har spist hjemmefra. Vi spiller spil læser eller hyggesnakker. Kl. 7.30 går vi ind på stuerne.

Selv om der kommer mange børn på en gang, gør vi meget ud af at få sagt goddag til det enkelte barn, samt give plads til, at barnet får sagt ordentlig farvel til jer. Husk at give os de informationer, som kan have betydning for barnets hverdag.

Sidst på formiddagen holder vi rundkreds stuevis. Vi samles og snakker om hvem der mangler og hvorfor, om datoen, årstiden, oplevelser vi har haft. Vi synger, læser, leger små lege og snakker om, hvad der skal foregå i den nærmeste fremtid. Det styrker børnenes tilhørsforhold til gruppen, og de lærer at lytte til hinanden, samt at ytre sig i en gruppe.

Vi prioriterer udeliv højt. Der er mange forskellige aktivitetsmuligheder, vand, mudder, bål, klatre, bygge huler, spille fodbold, o.s.v.. Udelivet medfører, at børnene ofte bliver beskidte, - derfor opfordrer vi til at de altid har  tøj og støvler med, som kan tåle al slags vejr.

Kl. ca. 11.00 spiser vi. Vi lægger vægt på at måltidet skal foregå i en hyggelig og rar atmosfære.

Kl. ca. 14. serveres der frugt, (se Frugtordning under praktiske oplysninger) Udover de faste spisetider må barnet gerne tage madpakken frem og spise lidt, når det er sulten

Kl. ca. 15.30 lukker vi stuerne, og de sidste børn og voksne opholder sig i allrummet, eller er ude og lege.